Hvorfor heste?

Hvorfor heste?

Hesten er et udpræget flugt/byttedyr. Den reagerer instinktivt på fare ved at flygte, i modsætning til dyr med horn, som først skal overveje om de vælger at angribe eller flygte.

Hesten har et stort sanseapparat og en lille hjerne. Den ”scanner” hele tiden omgivelserne, og reagerer omgående på ændringer/farer. Når en evt. fare er drevet over, tænker den ikke mere over det, men fortsætter med f.eks. at græsse. Derfor afspejler hestens adfærd altid, hvordan den har det lige her og nu. Mennesker har en tendens til oftere at tænke, end at handle ud fra det vi sanser. Ved at arbejde med heste kan vi blandt andet få bedre kontakt til vores instinkter (som vi naturligt havde som små, men glemmer i takt med vi får flere og flere erfaringer). Det giver adgang til flere ressourcer og bedre balance.

Brug af heste i terapi.

Mødet med hesten og terapeuten, giver klienten mulighed for nye oplevelser af at relatere sig til andre.

Tilknytningsteorierne er fundamentet for Terapeutiske Aktiviteter med Heste – TAH.

Hesten giver tryghed, og er den sikre base, hvorfra klienten kan udforske måden at relatere sig til hest og terapeut. I mødet med andre mennesker (terapeuten), vil klienten benytte sig af velkendte strategier, som bygger på tidligere erfaringer. Relationen til et dyr adskiller sig fra relationen til mennesker, og sætter ikke nødvendigvis gang i de samme automatiske og ubevidste mønstre. Dyr er ikke-dømmende, kærlige og loyale af natur. Dermed tilbyder de klienten den tryghed, som er nødvendig for udvikling. Selv klienter, som har været udsat for omsorgssvigt tidligt i livet, og ikke tillader sig selv at stole på andre, kan udvikle relationer til mennesker, efter at have haft en god relation til et dyr.

Relationen imellem hest og terapeut, har en stor betydning for klientens udbytte af terapien. Klienten ser hvordan terapeuten åbent og omsorgsfuldt møder hesten. Det baner vej for, at klienten kan føle sig tryg i terapien.

Når vi arbejder med børn, er målet altid, at styrke intersubjektiviteten imellem forældre og børn. Uanset om forældre/plejeforældre deltager i forløbet eller ikke, påvirkes den tætte relation.

Igennem glædesfyldte samspil, mødeøjeblikke, engagement og glæden ved at lykkes med andre, modnes klienten følelsesmæssigt. Synkronisering og inddragelse af sanserne, regulerer det autonome og limbiske nervesystem.

Klientens selvværd øges ved at lykkes. De specifikke øvelser giver fornemmelse af egen krop, åndedræt og handlemuligheder. Når klienten går ind i relationen, mærker sig selv og udviser handlekraft, får han eller hun noget virkeligt til at ske – her og nu.